Jason House
Fantastisk havudsigt - ugenert beliggenhed – stor, smuk have
2 personer, juli 90€/dag, august 110€/dag, minimum en uge
Jason House er et 45 m2 etplans hus med rødt teglstenstag beliggende i en 2000m2 stor, olivenlund med en fantastisk udsigt over havet og de spredte øer.
Jason House ligger tæt på fiskerlejet, Votsi, men oppe i det bakkede terræn cirka 75 moh. Huset er beliggende på det store net af øens vandrestier og man kan på 15-30 minutter vandre til flere strande i området.
Ejeren af huset, Bente Keller, har skrevet to guide bøger over øen, Alonnisos on Foot og The Alonnisos Guide. Begge bøger er til fri afbenyttelse i huset og kan tages med hjem som gave, hvis I synes om dem.
Attention! I haven bor der 4 tamme katte, som Bente kommer og fodrer hver dag.
Huset udlejes på ugebasis i juli og august.
Under fotogalleriet er der en beskrivelse af hus og have og omegn.
Beskrivelse af hus og have og omegn
Jason House er et 45 m2 etplans hus med rødt teglstenstag beliggende i en 2000m2 stor, olivenlund. Lige nedenfor huset er der til fri afbenyttelse en privat 38m2 stor gymnastik plads.
Både indefra huset, fra verandaen og fra haven er der en fantastisk udsigt over havet, grønne bakker og fiskerlejet Votsi. Vandrestien, der passerer ned langs olivenlunden er forbundet med øens udbredte stisystem og er ligeledes sti til de nærliggende landsbyer, Votsi (5 minutter) og Patitiri (15 minutter). I begge landsbyer er der supermarkeder.
I bil ankommer man til huset ad en jordvej, der er forbundet til hovedvejen mellem havnebyen Patitiri og landsbyen Palia Alonnisos. Jordvejen fører helt hen til huset. Der er kun få andre huse i området.
Hvis I ikke lejer bil, bringer Bente tunge indkøb til huset i sin bil.
Huset
Soveværelset er udstyret med en dobbeltseng (150x200cm), en lille kommode, et skrivebord samt et klædeskab. Fra sengen er der udsigt over havet. Der er balkondøre ud til verandaen. Hvis I vil sove i adskilte senge er sofaen i dagligstuen en almindelig seng med god madras, som vi kan lave en opredning på efter ønske.
Alrummet består af et åbent køkken med spiseplads og dagligstue. Der er balkondøre ud til verandaen. Køkkenet er veludstyret med opvaskemaskine, stort køleskab med separat dybfryser, elkomfur, brødrister, elkedel, kaffemaskine og andet nyttigt udstyr til madlavning.
Badeværelset har en stor bruseniche, WC og håndvask
Verandaen: Den 25m2 overdækkede veranda fungerer som spisestue, og der er herfra en fantastisk udsigt over havet med de spredte øer, de grønne bakker og fiskerlejet Votsi og haven.
Olivenlunden: Den 2000m2 store olivenlund, som Jason House er beliggende i, består af 4 terrasser adskilt af stenmure og med smukke stentrapper, der forbinder de forskellige terrasser. Det er således muligt at bruge hele haven og under de store, gamle oliventræer kan I arrangere havemøblerne, så I kan sidde i den svale skygge og nyde jeres mad eller en drink med forskellig udsigt fra sted til sted.
Der er to store, gamle figentræer i haven, eet der har sorte figner i juli og eet der har grønne figner i august. Fignerne kan frit fortæres.
Lige nedenfor huset er der en privat plads til at dyrke gymnastik på.
Generelt:
Air-condition i alrummet
38m2 privat yoga/pilates plads i haven
Vaskemaskine
Opvaskemaskine
TV med græske kanaler
Wifi
Myggemaskine
Rengøring af huset
Der bliver gjort rent i huset en gang om ugen, hvor der også bliver skiftet sengetøj og håndklæder. Der bliver lagt håndklæder frem, så I selv kan skifte dem en gang i løbet af ugen. I skal selv transportere det daglige affald til den nærmeste affaldscontainer. Der er mange langs asfaltvejene. De grønne er til almindeligt affald og de blå til plastik. Huset skal ikke rengøres ved afrejse.
Strande og landsbyer indenfor 30 minutters gåafstand
Fra Jason House kan man gå til forskellige landsbyer og strande på mellem 5 og 30 minutter.
Strande
Lidt udenfor Votsi ligger der to dejlige strande skjult i Spartines-bugten. De er begge omgivet af hvidgule, stejle klipper og pinjeskov. Begge strande er dækket af ral og grovkornet sand og de er adskilt af en pynt. Man kan følge en lille sti op over pynten og ned på den næste strand. Den er helt ugenert beliggende og som regel med meget få besøgende. Det tager cirka 15 minutter at gå til stranden tættest på Votsi.
På den anden side af øen, på nordvestkysten, ligger stranden, Tsoukalia. Det er en lang og smuk strand placeret midt i det barske landskab. Stranden er stenet, men tæt på havet er der et pænt stykke med sand. Det tager cirka 20 minutter at gå til denne strand.
De tre bugte: Votsi, Rousoum og Patitiri
Stien, der passerer lige udenfor husets olivenlund, fører ned til det lille fiskerleje, Votsi. Det tager cirka 5 minutter at gå ned til det første supermarked. Hvis man forsætter ned gennem landsbyen, ender man nede ved havnen (yderligere 10 minutter). Her er meget charmerende med det turkisfarvede vand, fiskerbåde, små tavernaer og også en lille strand, hvor man kan bade.
Rousoum er nabobugten til Votsi og ligger cirka 15 minutters gang fra huset. I Rousoum er der en dejlig strand dækket af småsten og sand. Den er omgivet af klipper med pinjetræer, der hænger udover vandet, og lige bag stranden ligger der cafeer og tavernaer. Man kan fortsætte herfra til Patitiri (10 minutter), som ligger i den næste bugt.
Patitiri er øens vigtigste havn og hovedlandsby, og her finder man alle mulige madforretninger, tavernaer, cafeer og souvenirforretninger. Der er også en strand dækket med småsten og sand, og vandet har den smukkeste blågrønne farve. Hvis man vil direkte ned til Patitiri fra huset, følger man en sti, der ender ved en asfaltvej, der fortsætter ned til havnen (15 minutter).
Detailed instructions for accessing the destinations described above on foot will be sent to you by e-mail on booking. In English only